Besøgstæller til din blog

november 16, 2009 af  
Gemt under Bloggen, Gadgets, Teknik

Let’s face it; det ville ikke være det samme at blogge, hvis du ikke havde besøgende på din blog.
Der er en hvis tilfredsstillelse ved at opdage, at besøgstallet stiger fra uge til uge – og en god besøgstæller kan være en fantastisk hjælp til at få endnu flere besøgende.

På min egen blog bruger jeg Statcounter samt Google Analytics – Statcounter har uden tvivl den bedste brugervenlighed, mens Google Analytics er mere officielt og anerkendt i forhold til at måle besøgstal.

Derudover findes der også andre tællere som Get Clicky og Sitemeter.

Statcounter kan meget mere end bare at vise dit daglige besøgstal.
Hos Statcounter kan man nemlig også se, hvordan ens besøgende fandt frem til bloggen, hvilke sider på bloggen, de har besøgt, hvilke links på din blog de klikker på – og hvor længe de surfer rundt inde på din blog.

Derudover kan man give de forskellige besøgende “labels” – så hvis din mor har lagt en besked på din wordpress blog, og du dermed har hendes IP-adresse – så kan du give hende et label hos Statcounter, og for fremtiden vil du altid kunne genkende hende, når hun besøger bloggen.

Her finder du en glimrende guide til at installere Statcounter på en Blogger blog – mens du hos WordPress skal følge min guide lige her.

Hvis du har brug for hjælp til nogle af de forskellige funktioner, så spørg endelig løs her under kommentarerne, så kan jeg sagtens udbygge guiden.

Guide til at installere gadgets hos WordPress

november 16, 2009 af  
Gemt under Bloggen, Gadgets, Teknik

Jeg vil gerne have en blog – hvor starter jeg?

november 15, 2009 af  
Gemt under Bloggen, Trin for trin guide til en blog

Der er mange ting, der skal overvejes, inden man giver sig i kast med at blogge.

  • Brænder du for det, du blogger om?
  • Har du idéer nok til en hel blog?
  • Har du tid til at blogge?

Som regel har man allerede overvejet disse ting, når man aktivt begynder at tage skridt til at oprette en blog – og dermed er det alle de praktiske ting, man skal have styr på.

Bare fordi man brænder for et emne som fx mode, politik eller mad og gerne vil blogge om det, så er det jo ikke ens betydende med, at man er et wunderkind, når det kommer til programmering, grafik og hosting af hjemmesider.

Jeg vil prøve at guide dig igennem det hele vha. af denne guide – og du er naturligvis altid velkommen til at stille spørgsmål som enten jeg, eller nogle af mine kompetente læsere forhåbentligt kan svare på.