Få automatiske Thumbnails billeder på WordPress

april 6, 2012 af  
Gemt under Bloggen, Plugins, Wordpress

thumbs

Hvis du har en blog på wordpress, er der en funktion, hvor du  kan vælge et såkaldt “featured image” – hvor du vælger ét af dine billeder fra et indlæg og bruger det som en miniature udgave af det store billeder.
Disse thumbnails kan bruges til forskellige ting.

Du kan indstille din blog til at vise arkiver, søgeresultater, tags- og kategorioversigter med små thumbnails og uddrag af teksten for et bedre overblik – fremfor at vise hele blogindlæg – ja du kan sågar have et layout hvor alle dine indlæg vises på denne måde på forsiden i stil med fx It’s Fashion, Baby! eller Petit Podium.

Derudover er der også flere plugins, der benytter dine thumbnails – fx. Related Posts, som viser små billeder med links til lignende indlæg i det nederste af dit blogindlæg.

Hvis du har flyttet din blog fra fx Blogger til WordPress – eller fra én server til en anden, så kan du risikere, at alle dine indlæg pludselig ikke har disse “featured images” – og så vises der bare en tom boks i stedet for et miniature billede i alle disse eksempler.
Det kan være en utrolig tidskrævende affære at sidde og tildele alle dine gamle indlæg et “featured image” manuelt – og derfor er det jo heldigt, at der findes et plugin, der gør al arbejdet for dig ;)

Auto Featured Image hedder det – og du installerer det via dit kontrolpanel/plugins/installer nyt – hvorefter du søger på “auto featured image”.
Derefter aktiverer du det, og så går du ind under “kontrolpanel/indstillinger/auto featured image” og trykker på “generate tumbnails”.
Det tager ret lang tid for den at gøre det – men i mellemtiden kan du jo lave dig en kop kaffe, rydde lidt op eller suse forbi Facebook og like Bloggerlands side lige her ;)

Når plugin’et er færdig, så er arbejdet gjort – og du skulle nu gerne have små fine thumbnail til alle dine indlæg.
Det fungerer endda også, hvis du har brugt Photobucket eller lignende service til dine billeder (men lov mig, at du for fremtiden benytter WordPress’ egen mulighed for at uploade billeder!).