Layouts til Blogger
Hos Blogger/Blogspot er der mulighed for at vælge mellem flere forskellige standarddesigns, som man nemt kan skifte imellem.
Gå ind under “Layout, Pick New Template” – og her kan du så se de forskellige muligheder.
Jeg kan anbefale “Minima Stretch”, som er et meget simpelt design, hvor der er god plads til tekst og billeder.
Når du har valgt ét af Bloggers standard layouts, er der mulighed for selv at tilpasse det på forskellige måder ved at ændre skriftfarver, lave sin egen header (andet ord for det fine logo, man har i toppen) osv.
Hvis du gerne vil have et mere specielt layout, så er der mange muligheder rundt om på nettet.
Du kan enten prøve at Google “blogger layout” “blogger template” “blogspot layout” og “blogspot template”. Der findes rigtig mange forskellige, og der burde være noget til enhver smag.
Jeg har udvalgt et par stykker, som jeg synes rigtig godt om -og som er af høj kvalitet sammenlignet med mange af de andre gratis muligheder, der findes på nettet.
April Showers laver simpelthen de fineste og mest gennemførte designs, jeg har set i lang tid.
Du kan for et forholdsvist lille beløb for hende til at totaldesigne din blog efter dit eget ønske – og ellers har hun også flere fantastisk lækre gratis designs til din blogger blog.
Dette blomsterlayout er fint, enkelt og skiller sig ud fra mængden – en perfekt kombination, hvis du spørger mig.
Du kan downloade det lige her.

Dette layout er lige til at blive glad i låget af med alle de fine farver.
Det fikse ved dette layout er, at det faktisk er 6 forskellige i ét. Billedet af drengen i øverste højre hjørne kan nemlig skiftes ud med flere andre – bl.a. nogle fine kvindlige udgaver.
Der findes også fine vejledninger på siden, AllBlogTools, til hvordan du kan tilpasse layoutet til din helt egen stil.
På det første og sidste layout er der meget fine guides til, hvordan du får installeret layoutet på din blogger/blogspot blog, og det er faktisk ganske enkelt, hvis bare du følger vejledningen trin for trin.
Held og lykke – og spørg endelig løs, hvis jeg eller andre besøgende kan hjælpe dig med noget
Guide til ftp – sådan får du din blog lagt på nettet
marts 4, 2010 af admin
Gemt under Bloggen, Teknik, Trin for trin guide til en blog, Wordpress
FTP (som er en forkortelse for File Transfer Protocol) gør dig i stand til at lægge filer op på nettet – eller at hente filer ned fra nettet.
Hvis du har din blog på dit eget webhotel som fx med Wordpress.org, så har du brug for at kunne dette.
Der findes en masse forskellige programmer rundt om på nettet, men jeg kan varmt anbefale Filezilla, som jeg også selv bruger.
Du kan downloade Filezilla her, du skal vælge at downloade Filezilla Client – og altså IKKE Filezilla Server.
Når du har fået pakket filen ud og installeret den (jeg håber, du selv har styr på det – ellers har vi vist laaaang vej igen, før du får din blog op at køre
), skal du have programmet sat op, så du kan få forbindelse til din server på webhotellet – dér, hvor din blog skal ligge.
Du skal bruge følgende oplysninger:
- Værtsnavn (fx ftp.domænenavn.dk eller blot domænenavn.dk)
- Brugernavn (kan være mange ting, men dit domænenavn indgår oftest)
- Adgangskode
Du kan vælge en enkel opsætning, som så til gengæld betyder, at du skal taste oplysningerne ind hver gang, du åbner programmet.
Når du åbner programmet, er der plads til at taste oplysningerne ind øverst og du kan derefter trykke på “lyntilslut/quickconnect”.
Det mest hensigtsmæssige vil dog klart være, at du får gemt opsætningen, så du ikke behøver at finde dine oplysninger frem, hver gang du skal benytte programmet.
For at gøre dette, skal du først gå ind i “Fil/Websted Manager – her vælger du “Nyt Websted” i nederste venstre hjørne.
Dernæst indtaster du følgende oplysninger: Vært, Brugernavn og adgangskode er de samme ting, som du brugte til en lynopsætning.
Port vil oftest være 21 (ellers har du fået oplyst andet af din webhost) – og under logontype vælger du “Normal”.
Dernæst trykker du “Gem” – og nu er du klar til at tilslutte. Dette gøres vha. ikonet i øverste venstre hjørne.

Nu skulle du gerne få et skærmbillede nogenlunde som det ovenstående.
Ruden til venstre symboliserer din egen computer – her kan du navigere rundt og finde mapper, hvor filerne til din blog ligger.
Ruden til højre symboliserer derimod din webserver, hvor din blog skal ligge.
Det er lidt forskelligt, hvor på webserveren, man skal placere sin blog – nogle gange er det ganske enkelt bare i roden af webserveren – altså den mappe, der vises med “/”, mens det andre gange kan være i “/public_html” eller lignende.
Herefter fungerer Filezilla dybest set blot som stifinder på din pc – du kan markere filer i venstre side/din egen computer – og trække dem over i en mappe på højre side/din webhost.
Hvad er et favicon – og hvordan får man et?
Hvad er et favicon?
Et favihvafornoget?
Hvis du kigger oppe i adresselinjen øverst på siden, så kan du se et lille ikon, med bogstavet B. Det er Bloggerlands favicon.
Udover at sidde der og se pænt ud, så kan man også se det, når man har flere åbne faneblade, man kan se det i sine bogmærker – og ofte dukker det også op på andres linklister.
Det er en nem og fin måde at gøre sin blog lidt mere personlig og professionel at se på.
Hvordan får jeg fat på et favicon?
Du kan evt. prøve at google favicon og kigge i googles billedresultater for at se, om du finder nogle, du godt kan lide. Hvis det er tilfældet, skal du selvfølgelig huske at skrive til ejeren og bede om lov til at benytte billedet
Alternativt kan du gå ind på denne hjemmeside, hvor du kan lave dit eget favicon enten helt fra bunden eller ved at uploade et billede – her er en anden side, hvor du kan lave et animeret favicon (very fancy indeed). Begge dele er MEGET nemme at bruge og er altså stort set idiotsikrede- så bare kom i sving!
Når du har dit favicon klar, så skal du have det uploadet til den folder, hvor din blog, ligger (det vil altså sige, at du ikke kan få dit eget favicon, hvis du har en blog hos Blogger) – du kan se min guide til, hvordan du uploader filer vha. et ftp-program.
Sidst men ikke mindst, skal du have sat en kode ind på din blog. Koden skal indsættes i din header sektion af bloggen.
Hvis du ikke helt er med på, hvad det vil sige – så gå ind i dit Wordpress kontrolpanel, vælg “udseende/editor” og vælg så den skabelon, der hedder “header”.
Dernæst finder du det sted på siden, hvor der står title – og så skal koden sættes ind lige derefter.
<html>
<head>
<title>titlen på din blog</title> <– koden skal sættes ind lige efter dette
<link rel=”shortcut icon” href=”favicon.ico” /> <– koden du skal sætte ind
Hvis din blog allerede har et favicon, så uploader du bare dit eget til bloggen og siger ja til at overskrive det nuværende – så behøver du slet ikke at sidde og fifle med koder.
Spørg endelig løs, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp
Blogger vs. Wordpress – hvor skal jeg placere min blog?
Inden du starter din blog op, er det en god idé at overveje meget grundigt, hvor du vælger at placere din blog.
Når du først er i gang med bloggeriet, er det nemlig ikke særlig nemt at flytte bloggen andetsteds hen, og oftest er man simpelthen nødt til at starte helt forfra på den nye adresse.
Jeg har valgt at fokusere på to af de mest benyttede muligheder, nemlig Blogger/Blogspot samt Wordpress.org.
Blogger/Blogspot
Blogger er en gratis service, som Google stiller til rådighed.
Hvis du vælger at have din blog hér, får du adressen: http://blogspot.ditblognavn.com. Der er dog også mulighed for at få dit helt eget personlige domænenavn til en blogger blog, hvilket du kan læse nærmere om via linket.
Hos Blogger findes der en række forskellige styles, man kan vælge imellem – og derudover kan man også selv ændre på dem, så man kan sætte sit personlige præg på bloggen.
Der er dog grænser for, hvor meget man helt præcist kan customize layoutet, og mange blogger blogs minder derfor umiskendelig meget om hinanden.
Til gengæld er Blogger fantastisk nem at arbejde med – og selvom du aldrig har lavet en hjemmeside før, så vil jeg vove at påstå, at du sagtens kan kaste dig ud i Blogger, da du stort set intet kendskab behøver til html for at sætte din blog op i deres system.
En stor ulempe ved Blogger, er deres kommentarsystem. Du skal enten have en blogger- eller googlekonto for at kunne kommentere. Det er ganske vist muligt at tillade anonyme kommentarer, men mange bloggerejere er tilsyneladende ikke klar over dette.
Derudover skal man igennem et ordgenkendelsessystem for at undgå spam – alt efter opsætningen skal jeg nogle gange klikke mig igennem 3 forskellige popupvinduer for at få min besvarelse sendt af sted.
Det er alt for besværligt og meget demotiverende for de besøgende.
På Blogger må man gerne vise reklamer fra Google Ads, men der er ikke mulighed for at vise reklamer fra andre samarbejdspartnere, hvilket kan være fuldstændig ligegyldigt, hvis man bare har en lille fritidsblog, men som kan få stor betydning, hvis man har en større blog med mange besøgende.
Sidst men ikke mindst er det også værd at huske på, at Blogger er en gratis service, som Google stiller til rådighed. De kan på ethvert tidspunkt lukke for deres service – eller for din enkelte blog, såfremt de ikke længere ønsker at stille den service til rådighed for dig.
Flere store musikblogs er for nyligt blevet lukket ned, fordi de gentagne gange krænkede andres ophavsrettigheder, og jeg kender personligt en dansk modeblogger, som fik lukket sin blog, fordi hun havde reklamer på den, hvilket var i strid med Bloggers retningslinjer.
Du har altså ikke selv 100% kontrol over din blog, og dermed kan du risikere, at den bliver lukket ned eller slettet helt uden varsel.
Wordpress.org
Først og fremmest må jeg hellere lige gøre det klart, at der findes to forskellige udgaver af Wordpress; wordpress.com og wordpress.org
Wordpress.com er sådan set bare Wordpress’ udgave af Blogger; en gratis blog, som de hoster, og som man nemt kan sætte op uden den helt store kendskab til programmering.
Wordpress.org er til gengæld en blog, du selv skal installere på dit eget domæne – og det er denne udgave af Wordpress, jeg vil gennemgå hér.
For at kunne bruge Wordpress er det nødvendigt, at du har kendskab til (eller sætter dig ind i), hvad HTML og FTP betyder – og hvordan det fungerer.
Det kræver altså noget arbejde, med mindre du kender en sød nørd, du kan bestikke til at hjælpe dig
Wordpress skal desuden installeres på et webhotel, så du skal både betale for det, samt et domæne. Til gengæld er det så DIG, der fuldstændigt har kontrol over din blog – og du skal ikke være afhængig af en gratis udbyder, som i teorien kan lukke og slukke præcist når de har lyst.
Efter min mening har Wordpress simpelthen så mange fordele, at jeg kunne skrive side op og side ned om det – nogle af de primære er:
Der er stort set ubegrænsede muligheder i forhold til layout og design af din blog. Der findes gratis layouts overalt på nettet, som du kan benytte og ændre i for at tilpasse dem din egen stil.
Det er nemt og hurtigt for dine besøgende at lægge en kommentar – og deres informationer (navn, mail og url) bliver gemt fra gang til gang.
IP adressen logges, når dine besøgende lægger en kommentar – dette virker ofte afskrækkende på de uslinge, der ynder at lægge ubehagelige bemærkninger.
Der findes en funktion, så du skal godkende kommentaren, første gang en person skriver, men når vedkommende først har fået godkendt én kommentar, så ryger de næste direkte igennem.
Det er tilladt at have reklamer udover Adsense – på den måde kan du indgå dine egne samarbejdsaftaler og tjene ekstra penge på din blog.
Det sender et mere professionelt signal, at du har lavet din blog via Wordpress. Dels fordi alle og enhver kan starte en blog hos Blogger, hvor det trods alt kræver en større indsats med Wordpress – og dels fordi du slipper for Bloggers irriterende navigationsbar oppe i toppen af din blog.
Alt i alt er der stort set kun positive ting ved Wordpress, så længe du lige får købt dig et webhotel og får fundet ud af at installere din blog derpå (og det sidste kan du finde hjælp til lige her på min blog
).
Jeg kan derfor kun anbefale, at du bruger lidt ekstra tid på at sætte dig ind i, hvordan Wordpress fungerer, så du kan oprette din blog med det. Hvis du derimod er realistisk nok til at vide, at du ikke har tålmodighed og eller evner til den mere avancerede form for blogging – eller hvis du primært blogger på hobbyplan, så er Blogger som sagt et fint alternativ med de begrænsninger, det nu en gang har.
Kunsten at vælge et navn til sin blog
Når du starter din blog op, skal du jo først og fremmest finde et navn til bloggen.
Navnet er umiddelbart dit ansigt udadtil, eksempelvis hvis venlige medbloggere linker til dig – og det er derfor vigtigt at finde et navn, der både er unikt, nemt at huske men som samtidigt også giver et prej om, hvad din side handler om.
Inden du sætter dig helt fast på et navn er det også vigtigt at tjekke, hvorvidt navnet allerede er taget – hos Blogger, vil du opdage det allerede i registrationsprocessen – og vil du have en blog med dit eget domænenavn, kan du tjekke løs hos fx.
Guide til at få et domænenavn på en blogger blog
Personligt domænenavn til en blogger blog
Et personligt domæne er med til at gøre din blogadresse nem at huske, det sender et mere seriøst signal – og så giver det din blog en masse personlighed, da du kan matche navnet med indholdet på din blog.
Besøgstæller til din blog
Let’s face it; det ville ikke være det samme at blogge, hvis du ikke havde besøgende på din blog.
Der er en hvis tilfredsstillelse ved at opdage, at besøgstallet stiger fra uge til uge – og en god besøgstæller kan være en fantastisk hjælp til at få endnu flere besøgende.
På min egen blog bruger jeg Statcounter samt Google Analytics – Statcounter har uden tvivl den bedste brugervenlighed, mens Google Analytics er mere officielt og anerkendt i forhold til at måle besøgstal.
Derudover findes der også andre tællere som Get Clicky og Sitemeter.
Statcounter kan meget mere end bare at vise dit daglige besøgstal.
Hos Statcounter kan man nemlig også se, hvordan ens besøgende fandt frem til bloggen, hvilke sider på bloggen, de har besøgt, hvilke links på din blog de klikker på – og hvor længe de surfer rundt inde på din blog.
Derudover kan man give de forskellige besøgende “labels” – så hvis din mor har lagt en besked på din wordpress blog, og du dermed har hendes IP-adresse – så kan du give hende et label hos Statcounter, og for fremtiden vil du altid kunne genkende hende, når hun besøger bloggen.
Her finder du en glimrende guide til at installere Statcounter på en Blogger blog – mens du hos Wordpress skal følge min guide lige her.
Hvis du har brug for hjælp til nogle af de forskellige funktioner, så spørg endelig løs her under kommentarerne, så kan jeg sagtens udbygge guiden.
Guide til at installere gadgets hos Wordpress
Jeg vil gerne have en blog – hvor starter jeg?
november 15, 2009 af admin
Gemt under Bloggen, Trin for trin guide til en blog
Der er mange ting, der skal overvejes, inden man giver sig i kast med at blogge.
- Brænder du for det, du blogger om?
- Har du idéer nok til en hel blog?
- Har du tid til at blogge?
Som regel har man allerede overvejet disse ting, når man aktivt begynder at tage skridt til at oprette en blog – og dermed er det alle de praktiske ting, man skal have styr på.
Bare fordi man brænder for et emne som fx mode, politik eller mad og gerne vil blogge om det, så er det jo ikke ens betydende med, at man er et wunderkind, når det kommer til programmering, grafik og hosting af hjemmesider.
Jeg vil prøve at guide dig igennem det hele vha. af denne guide – og du er naturligvis altid velkommen til at stille spørgsmål som enten jeg, eller nogle af mine kompetente læsere forhåbentligt kan svare på.
- Find et navn til bloggen
- Hvor skal jeg have min blog – Blogger eller Wordpress?
- Find et fint layout og sæt det op – til Blogger - og til Wordpress
- Skriv dine første indlæg
- Reklamér for din blog
- Husk dine læsere


