Få større billeder på din Blogger blog

april 21, 2010 af  
Gemt under Bloggen, Blogger, Layout, Layouts

Jeg elsker, når der er store, tydelige billeder på de blogs, jeg følger.

Jeg læser meget mad- mode- og livsstilsblogs – og dér er gode billeder jo alfa og omega.

Det nytter imidlertid ikke noget, at man er fantastisk til at trylle med sit spejlreflekskamera, hvis man kun kan vise billederne i små udgaver på sin blog, så hér følger en guide til, hvordan du kan få større billeder på din Blogger blog.

Først og fremmest gælder det om at vælge et lay-out /template, hvor der er et bredt midterfelt- og altså mest mulig plads til dine billeder.

Hvis du vil benytte dig af Bloggers egne Templates, kan jeg anbefale Minima Stretch, som jeg også tidligere har anbefalet – her er der forholdsvis god plads til tekst og billeder.

Nu har du to forskellige muligheder, som begge giver dig større billeder på bloggen:

  • Du kan vælge at uploade dine billeder til eksempelvis Photobucket
  • Du kan vælge at skifte over til den nye tekst editor hos Blogger

Det er en anelse mere besværligt at skulle uploade sine billeder til et sted som Photobucket (sig endelig til, hvis du har brug for en guide til dette), det er et ekstra trin, du skal igennem, hver gang du laver et blogindlæg, men som alt andet er det jo et spørgsmål om at gøre det til en vane.

Derudover så er du afhængig af en gratis service, som de i teorien kan vælge at lukke ned, lige når det passer dem (på den anden side, så har du allerede dette problem med Blogger, hvor din blog ligger), og hvis du har mange besøgende, så kan du risikere at skulle betale for at opgradere din konto hos dem.

Til gengæld kan du have dine billeder så store, som du overhovedet har lyst til – så længe det dog ikke går ud over din blogs udseende.

Vælger du den anden løsning, nemlig at skifte over til Bloggers nye editor, så kan du have billeder helt op til 640 pixels bred.

På min blog, It’s Fashion Baby!, er mine billeder 590 pixels, og jeg synes bestemt ikke, de behøver at være større – så Bloggers mulighed med den nye editor er bestemt et fint alternativ, der er værd at overveje.

Du aktiverer den nye editor på følgende måde:

  • Vælg Tilpas/Customize
  • Vælg Indstillinger/Settings
  • Scroll ned på siden til Globale indstillinger/Global Settings
  • Vælg “Opdateret Editor”/”Updated Editor”

Og Voila! – du har aktiveret den nye editor.

Når du for fremtiden uploadet et billede til et indlæg vha. Blogger, så kan du vælge mellem Lille, Mellem, Stor og Ekstra Stor – og Ekstra Stor er så altså 640 pixels bred.

Har du spørgsmål, så spørg endelig løs – og ellers kan du deltage i debatten om, hvorvidt det er bedst at uploade sine billeder direkte til bloggen eller at benytte sig af en service som fx. Photobucket.

Hjælp til installation af themes i WordPress

Her kommer en guide til, hvordan du installerer dit theme i WordPress.

Hjælp til installation af WordPress

Her kommer en artikel om, hvordan du installerer WordPress bloggen, og hvordan du får installeret dit theme i WordPress.

Layouts/Themes til WordPress

Noget af det fantastiske ved WordPress er netop, at der er utallige muligheder, der findes for at designe sin blog lige præcist, som man helst vil have den.

Hvis man er mester i hjemmesideprogrammering – aka HTML, så er det et rent slaraffeland, hvor man roligt kan give den gas – men for alle os, der hellere vil have det meste serveret på et sølvfad, så vi i stedet kan bruge vores tid på selve bloggeriet, så findes der et utal af fantastiske layouts – eller temaer, som de også kaldes.

Hvis du gerne vil have et helt stilrent tema, hvor der bare er det rent nødvendige og ikke ret meget andet, så kan jeg varmt anbefale de temaer, Chris Pearson har lavet.

Du kan finde hans Cutline tema her – det bruges af flere store baby- og modeblogs som fx CharlotteD, A Fashion Tale og Julia Lahme.

Hvis du gerne vil have lidt flere muligheder for at tilpasse layoutet og gøre det mere personligt, så det skiller sig ud fra de mange andre blogs, der også bruger Cutline, så har han lavet Thesis temaet*, som du ganske vist skal betale et mindre beløb for, men til gengæld så får du også uanede mængder af tilpasningsmuligheder samt support, hvis du har brug for hjælp.

Jeg har selv benyttet mig af temaer fra StudioPress* på mine blogs. Som med Thesis temaet*, skal man også her betale et mindre beløb ($80, mener jeg, det er), men til gengæld får man adgang til deres supportforum, hvor du kan få hjælp af nogle ansatte programmører samt af andre brugere.

Jeg har nydt meget godt af det supportforum – både med installation af mit tema, tilpasning og farveændringer – men også med hjælp til WordPress generelt.

Acie.dk benytter sig af et andet minimalistisk tema, som er ganske gratis – Modicus Remix.

Hvis du googler “minimalistic wordpress themes” kommer der også en masse andre gode resultater frem.

Generelt, når du kigger dig omkring efter temaer til WordPress, så behøver du ikke så meget at kigge på grafikken og farverne – det kan nemlig nemt ændres efterfølgende.

Det vigtigste er selve opsætningen – hvor mange spalter er der, hvor bred er selve spalten, du skriver i (jeg synes absolut det er en fordel, hvis den er meget bred, så der er plads til store billeder – min egen hér er fx 590 pixels) og er der et supportforum, hvis du vil have hjælp til tilpasningsmulighederne.

Når du har fundet frem til det theme, du ønsker at benytte, kan du finde mit indlæg med hjælp til installationen.

————————-

Obs. Links markeret med en * er sponsorlinks, hvor jeg får en mindre procentdel af et eventuelt køb genereret via linket.

Det koster dig ikke noget, og såfremt du ikke ønsker at støtte Bloggerland på denne måde, står det dig naturligvis frit for at google dig frem til et direkte link i stedet.

Layouts til Blogger

Hos Blogger/Blogspot er der mulighed for at vælge mellem flere forskellige standarddesigns, som man nemt kan skifte imellem.

Gå ind under “Layout, Pick New Template” – og her kan du så se de forskellige muligheder.

Jeg kan anbefale “Minima Stretch”, som er et meget simpelt design, hvor der er god plads til tekst og billeder.

Når du har valgt ét af Bloggers standard layouts, er der mulighed for selv at tilpasse det på forskellige måder ved at ændre skriftfarver, lave sin egen header (andet ord for det fine logo, man har i toppen) osv.

Hvis du gerne vil have et mere specielt layout, så er der mange muligheder rundt om på nettet.

Du kan enten prøve at Google “blogger layout” “blogger template” “blogspot layout” og “blogspot template”. Der findes rigtig mange forskellige, og der burde være noget til enhver smag.

Jeg har udvalgt et par stykker, som jeg synes rigtig godt om -og som er af høj kvalitet sammenlignet med mange af de andre gratis muligheder, der findes på nettet.

bloggertemplateaprilshowers1

April Showers laver simpelthen de fineste og mest gennemførte designs, jeg har set i lang tid.

Du kan for et forholdsvist lille beløb for hende til at totaldesigne din blog efter dit eget ønske – og ellers har hun også flere fantastisk lækre gratis designs til din blogger blog.

bloggertemplateflorist

Dette blomsterlayout er fint, enkelt og skiller sig ud fra mængden – en perfekt kombination, hvis du spørger mig.

Du kan downloade det lige her.

bloggertemplateallblogtools

Dette layout er lige til at blive glad i låget af med alle de fine farver.
Det fikse ved dette layout er, at det faktisk er 6 forskellige i ét. Billedet af drengen i øverste højre hjørne kan nemlig skiftes ud med flere andre – bl.a. nogle fine kvindlige udgaver.

Der findes også fine vejledninger på siden, AllBlogTools, til hvordan du kan tilpasse layoutet til din helt egen stil.

På det første og sidste layout er der meget fine guides til, hvordan du får installeret layoutet på din blogger/blogspot blog, og det er faktisk ganske enkelt, hvis bare du følger vejledningen trin for trin.
Held og lykke – og spørg endelig løs, hvis jeg eller andre besøgende kan hjælpe dig med noget :-)